Active by Charlotte
Active by Charlotte blev lanceret d. 1 juli 2016 og forhandles nu i 300 Matas butikker, på Matas.dk, samt i de største cykel/tri/løbebutikker, på Club la Santa på Lanzarote samt på: www.activebycharlotte.com

Når livet gir mening...

55-årige Charlotte Bircow Næss-Schmidt er kvinden, der bragte fitness-tanken til Danmark. Hun stod bag de første fitnesscentre, instruktøruddannelser og introducerede træningsformen spinning i Norden. I dag har hun solgt over 1,5 millioner fitnessvideoer og skrevet 7 bøger om sundhed.

Derfor er det ingen overdrivelse at Charlotte i dén grad har været med til at gøre motion og træning til en del af vores hverdag. Men selv om den populære foredragsholder og lifestyle-coach slog igennem med sloganet ”Balder af stål”, så har hendes fokus gennem mere end 25 år på sundhedsscenen altid ligget på at skabe sundhed og velvære - fysisk og mentalt. I dag kender vi hende også som den sårbare, men stærke kvinde, der på forbilledlig vis har overvundet sin kræftsygdom og delt sin fight og sit positive livssyn med hele Danmark.

”Jeg har altid ment at meningen med mit kræftforløb var at jeg skulle hjælpe andre igennem eller herfra”

Da Charlotte i sin tid fik diagnosen ”Brystkræft”, følte hun sig frisk og rask, selv om hun havde kunnet mærke knuden i brystet igennem lang tid. Metastaserne havde da også spredt sig til lymferne, så både kemo og strålebehandling var uundgåelig.

Da Charlotte blev erklæret rask efter 8 mdr. behandling, havde hun svært ved at føle sig sund og rask, fordi hun jo aldrig havde følt sig syg – udover den medicinske behandling. ”Jeg havde brug for at føle mig stærk og sund igen, og besluttede mig derfor for, at hvis jeg kunne gennemføre verdens hårdeste Ironman, som består af 3,8 km svømning i havet, 180 km cykling i bjergene i stiv modvind og derefter 42,2 km løb i vind og varme, så måtte mine organer da være ok.

Efter 6 måneders træning kastede jeg mig uvidende ud i Lanzarote Ironman og kom i mål – dog 21 min over tiden, men jeg var ude i 17 timer og 21 min motion, så jeg vidste at jeg igen kunne føle mig stærk og sund i min krop. Siden den første Ironman har jeg gennemført endnu en Ironman på Lanzarote og en Ironman i København.

Da jeg gennemførte den første Ironman, havde jeg blodvabler under fødderne da jeg skulle løbe, ligesom jeg syntes at det buksefedt jeg havde smurt mig med inden svømmestart var røget af i vandet. Lige pludselig slog det mig, at jeg måske skulle til at undersøge hvad der egentlig var af ingredienser i den buksefedt jeg brugte – jeg havde jo trods alt været gennem et kræftforløb.

Det resulterede i Active by Charlotte - Verdens første sunde cremeserie til alle os der elsker at dyrke motion, og gerne vil passe godt på os selv. Uden hormonforstyrrende ingredienser, parfume, farvestoffer etc. Deklareret i samarbejde med Astma – Allergi Danmark, Allergy Certified og Ecocert.

Active by Charlotte blev lanceret d. 1 juli 2016 og forhandles nu i 300 Matas butikker, på Matas.dk, i de største cykel/tri/løbebutikker, på Club la Santa på Lanzarote samt på www.activebycharlotte.com

”Jeg har altid ment at meningen med mit kræftforløb var at jeg skulle hjælpe andre igennem eller herfra, og at jeg som Ambassadør for Kræftens Bekæmpelse skulle være med til at samle millioner ind – hvilket jeg også har gjort.

Jeg havde ikke lige set , at mit kræftforløb også førte mig frem til Verdens første sunde cremeserie til os der elsker at dyrke sport, og gerne vil passe godt på os selv”.